tirsdag den 4. marts 2014

Fridag

Ja jeg tog mig lige en ferie dag, trængte til den efter et par hektiske uger, og så havde jeg lige lidt jeg skulle have hængt op. Så frem med svogers boremaskine igen. Nu er jeg færdig med at få alt hængt op, så nu kan jeg vist godt aflevere den. Fik også besøg af min søster midt på formiddagen, hun kom for at aflevere mit kamera, så nu har jeg fået taget billeder af satinroserne min niece har lavet til mig.


Nu kan i selv bedømme, men er de ikke smukke.

Min søster havde også lige min nevøs digtsamling af Yahya Hassan med, den skal jeg gerne nå at læse lidt i inden torsdag. Vi skal nemlig til et arrangement på Esbjerg gymnasium med ham.
Det bliver lidt spændende at høre ham live.

Fik også besøg af min far lidt senere på formiddagen, han havde friskklippet persille med. Det var lige timet, da aftensmaden står på stegt fisk og persillesovs. Uhmmm det smager altid dejlig.
Men nu vil jeg lige ind og male lidt videre på billedet til min nevø.

2 kommentarer: